Optimeret for IE6.0 - 1280x1024

  Om Os Nyt Spørgsmål? - Så send en mail       <% Tid = Left(Time, 8) Dato = Day(Date) Maned = (MonthName(Month(Date))) Ar = Year(Date) Response.write("

  "& Dato & " " & Maned & " " & Ar & "") %>

     

Du valgte...
Køkken / Alrum

 

  Tilbage
 
 
 
 

For os er og bliver køkken/alrummet det helt centrale rum i vores kommende bolig, herfra skal hele huset bindes sammen og være samlingspunkt. Her under finder du/I generel information omkring køkken/Alrum.
A
rbejdsværelser og i særdeleshed køkken-alrum vil præge fremtidens bolig. Dagligstuen er ved at forsvinde ud af de danske hjem. I stedet vil køkken-alrummet, som op gennem 80'erne og 90'erne gik hen og blev et "must" for mange familier, fortsætte med at dominere boligen og kræve stadig flere kvadratmeter.

 

Vil du/I have lidt inspiration til køkken/alrum? så klik her ->
De fleste vælger i dag at få et sammenhængende køkken/alrum i stedet for et separat køkken og en spisestue. Det gør det hyggeligere at være dagens kok, og øger muligheden for samvær med familien eller gæsterne Køkken/alrummet er nok det varmeste rum i boligen. Her tilfredsstilles sanserne - og behovet for mad, drikke, varme og en uhøjtidelig snak. Det er et rum, som indeholder en lang række genkendelige funktioner, man føler sig tryg ved. Derfor er det ikke tilfældigt, når halvdelen af et selskab tit er at finde sammenstuvet i køkkenet.
Køkken/alrummet optager et større og større antal kvadratmeter af husets samlede areal. I dag vægtes stue og køkken/alrum lige højt. Men tendensen peger i retning af, at køkken/alrummet overtager positionen som boligens største rum. Det er fordi, rummet bruges til flere og flere ting: Madlavning og spisning selvfølgelig, men også gæster, afslapning, lektielavning, hjemmearbejde, fritidsinteresser, TV-kiggeri, leg osv.
Et andet rum i boligen, der ligesom køkken-alrummet vil trænge sig mere på, og kræve bedre faciliteter, er arbejdsværelset. "Netop i disse år, hvor hele udviklingen går i retning af, at stadig flere klarer en del af arbejdet hjemme fra privaten, er der brug for et godt arbejdsværelse. Mere om fremtidens arbejdsværelse senere…

Der findes mange emner på interessante steder på nettet omkring køkkener, indretninger, alrum osv. Som kan give nyttige informationer og masser af inspiration. Her følger nogle gode råd, når køkkenet planlægges:

Skal køkkenet fungere optimalt, er det en god idé at indrette ud fra visse grundprincipper:

· Som udgangspunkt placeres vasken. Det kan føles isoleret at stå med ansigtet vendt mod en væg. Herved bliver arbejdet let noget, der bare skal overstås. Sæt vasken foran vinduet, eller hvis muligheden er til stede, så man kan se ud i rummet.

· Vask, komfur og køleskab bør ikke placeres længere fra hinanden end bredden, svarende til en dobbelt armlængde. Disse skal fungere i sammenhæng, og for mange skridt mellem stationerne bliver hurtigt trættende. Mellem køl og vask bør der være en arbejdsflade på ca. 1 meter.

· Opvaskemaskinen placeres i umiddelbar nærhed af vasken. Der bør på begge sider af denne findes afsætningsplads i forbindelse med opvask eller klargøring af madvarer.

· Ligeledes vil minimum 30 centimeters afsætningsmulighed ved siden af komfur mindske risikoen for brændte fingre og madretter.

· Ovnen kan placeres uafhængigt af køkkenets andre funktioner, dog helst i nærheden af en bordplade. Mange får den bygget ind under kogesektionen, hvilket giver en optimal emhættefunktion. Vælges skuffer frem for underskabe opnås en bedre udnyttelse af dybden.

· En praktisk anbringelse af elektrisk køkkenudstyr efterlyses ofte. Det må ikke være besværligt at benytte disse. En god placering er i trådskuffer umiddelbart under køkkenpladen eller på selve bordet, bag en jalousilåge. Et tilstrækkeligt antal stikkontakter er selvfølgelig en nødvendighed.

· Klinkegulve eller trægulve i køkkenet? Det er op til dig selv. Klinkegulve er måske de mest rengøringsvenlige, trægulve hygger mest. Men uanset, hvad du vælger, er gulvvarme behageligt.

Arbejdstrekanten
Arbejdstrekanten, som er udviklet af amerikaneren Parker Morris, er et redskab til at vurdere, om et køkken er hensigtsmæssigt indrettet. Trekanten måler afstanden mellem vask, komfur og køleskab:

  Den samlede afstand mellem vask, komfur og køleskab skal være mellem 360-660 cm
  Afstanden mellem vaskens centrum og kogepladsens centrum bør være 120-180 cm

Der kan eventuelt spares lidt plads ved at lave en fast bænk langs væggen. Bænken fylder kun ca. 50 cm i dybden, men det bliver mere besværligt at komme til og fra bordet end med almindelige stole.

Dette giver mulighed for tilstrækkelig bordplads i køkkenet, og samtidig passende korte afstande mellem de enkelte arbejdspladser.

Herunder er der vist eksempler på forskellige køkkener, indrettet efter retningslinierne i de foregående afsnit, og målt med arbejdstrekanten.

Spiseplads
Det er nødvendigt med et vist gulvareal, hvis der skal kunne indrettes en velfungerende spiseplads i køkkenet. Der bør være et rigtigt spisebord med plads til hele familien, og eventuelt et par gæster. Desuden skal der være tilstrækkelig plads omkring bordet:

  Mindst 80 cm mellem spisebord og væg
  Mindst 110 cm - helst 120 – mellem spisebord og køkkenets arbejdspladser.

Der kan eventuelt spares lidt plads ved at lave en fast bænk langs væggen. Bænken fylder kun ca. 50 cm i dybden, men det bliver mere besværligt at komme til og fra bordet end med almindelige stole.

Friarealer
Det er vigtigt, at der er tilstrækkelig fri gulvplads i køkkenet, både af praktiske og sikkerhedsmæssige hensyn. Af hensyn til sikkerheden i køkkenet bør alle arbejdspladserne holdes fri af gennemgående trafik, og det kan i den forbindelse blive nødvendigt at flytte eller sløjfe en dør. Der må heller ikke være døre, der åbner ind over gulvarealet foran en arbejdsplads. Hvis det ikke kan løses på anden måde, må døren vendes, så den i stedet åbner udad – eller eventuelt erstattes af en skydedør.

Tosidet køkken
Et tosidet køkken kan indrettes på et relativt lille gulvareal, og er ofte let at indpasse i rummet. Vask og komfur bør så vidt muligt anbringes på samme side for at sikre en praktisk arbejdsgang, og for at undgå at varme gryder skal bæres tværs over gulvet. I det viste eksempel er ovnen indbygget i et højskab.
Se billede ->

Vinkelkøkken
Vinkelkøkkenet giver god sammenhæng mellem de enkelte arbejdspladser, og der vil ofte være mulighed for spiseplads i modsatte side. Komfuret er trukket lidt væk fra hjørnet, så to personer kan arbejde ved komfuret og tilberedningspladsen uden at være i vejen for hinanden. Se billede ->

Ensidet køkken
Et ensidet køkken kan også give en god arbejdsgang. Ved at måle med arbejdstrekanten hindrer man, at der bliver for lange afstande mellem arbejdspladserne.

U-formet køkken
U-formen kan ofte være en god løsning i et stort rum. Den giver mulighed for et koncentreret køkken med korte afstande. Vasken og komfuret er trukket lidt væk fra hjørnerne, så man kan arbejde her uden at blokere for tilberedningspladsen. I det viste eksempel kan opvaskemaskinen indbygges i et højskab i en praktisk arbejdshøjde. Komfuret bryder ganglinien langs køkkenbordet, og der mangler frastillingsplads på den langs køkkenbordet. Desuden betyder det tab af skabsplads, da de skrå underskabe på begge sider af vasken rummer mindre end tilsvarende almindelige underskabe i samme bredde.
Se billede ->

 

 

   

 

 

 

 

 

 

 

  © 2003: Design by Frank Nolting.