Optimeret for IE6.0 - 1280x1024

  Om Os Nyt Spørgsmål? - Så send en mail       <% Tid = Left(Time, 8) Dato = Day(Date) Maned = (MonthName(Month(Date))) Ar = Year(Date) Response.write("

  "& Dato & " " & Maned & " " & Ar & "") %>

     

Du valgte...
Økonomi

 

  Tilbage
 
 -Når der skal lånes
  |
 
Omkostninger
  |
 
Lån typer
  |
  Skattefordele
  |
  Forsikringer

  |
 
Links til långivere
 
 

Lån typer

Der tilbydes normalt to typer lån, som kan bruges, når der skal betales håndværkere, materialer og andre omkostninger under selve byggeriet. 

   - Forhåndslån med garanti
   - Byggelån

Omkostningerne for etablering af de to typer af lån er forskellig og varierer fra långiver til långiver.

Forhåndslån og kurssikring/garanti
Når der finansieres med forhåndslån, optages det endelige realkreditlån fra långiver  allerede ved byggeriets start. Låneprovenuet fra dette lån indsættes på en midlertidig byggekonto hos långiver eller i en bank, og efterhånden som byggeriet skrider frem, bliver beløbet fra byggekontoen udbetalt.

Der kan først kurssikres, når der er modtaget et lånetilbud på forhåndslånet. Når der  kurssikret, ved man, hvor stort et lån der udbetales, og hvad den fremtidige terminsydelse på lånet bliver.

Kurssikres lånet ikke, er der risiko for, at kurserne falder, og at salget af obligationerne ikke giver så stort et beløb, som forventet. Sker det, er man nødt til at finansiere en del af byggeriet på en anden måde.

En ulempe ved forhåndslåner er, at Størrelsen på lånet ligger fast fra starten. Ændringer i byggeprojektet undervejs skal du selv betale for - enten af egen lomme eller ved at få et boliglån. Store ændringer kan dog efterfølgende finansieres med et tillægslån.  

Vælger man at finansiere byggeriet med forhåndslån, er der  ingen udgifter til etablering af sikkerhed i form af ejerpantebrev, men långiver tager sig betalt for at yde sikkerheden, som normalt sker gennem en garantiprovision.

Finansiering med byggelån
Et byggelån skal dække det finansieringsbehov, der er i byggeperioden, altså fra byggeriet begynder og indtil det endelige realkreditlån er på plads. Et byggelån er således et midlertidigt lån, der kun løber, mens byggeriet står på.

I praksis erstattes byggelånet ved byggeriets afslutning, af et endeligt realkreditlån eller af en anden form for finansiering. Når du har optaget et byggelån, betaler du ikke terminsydelse på et realkreditlån under byggeriet. Det skyldes, at du først optager det endelige realkreditlån, når byggeriet er færdigt. Til gengæld skal du betale renter på byggelånet i byggeperioden. Desuden har du en usikkerhed med hensyn til din fremtidige husleje, da terminsydelserne først kendes, når det endelige realkreditlån er udbetalt.

Byggelån ydes mod sikkerhed i et ejerpantebrev, og långiver skal have fuldmagt til at hjemtage det endelige realkreditlån. Det betyder i praksis, at långiver har ret til at bruge pengene fra det endelige realkreditlån til at indfri dit byggelån. Udbetalingerne fra et byggelån sker på samme måde som udbetalinger fra en byggekonto.

Renten på et byggelån er variabel. Det betyder, at renten til enhver tid kan ændres, hvis der sker generelle renteændringer på lånemarkedet.

Slag af nuværende bolig
Hvis den nuværende bolig gennem et salg skal indgå som en del af finansieringen kan man som låntager få en midlertidig kassekredit således at, hvor långiver har transport i beløbet fra salget af boligen. Der betales renter af kreditten og oprettelse af dokumenter.
 

 




 
 
  © 2003: Design by Frank Nolting.