Optimeret for IE6.0 - 1280x1024

  Om Os Nyt Spørgsmål? - Så send en mail       <% Tid = Left(Time, 8) Dato = Day(Date) Maned = (MonthName(Month(Date))) Ar = Year(Date) Response.write("

  "& Dato & " " & Maned & " " & Ar & "") %>

     

Du valgte...
Økonomi

 

  Tilbage
 
 -Når der skal lånes
  |
 
Omkostninger
  |
 
Lån typer
  |
  Skattefordele
  |
  Forsikringer
  |

 
Links til långivere
 
 

Når der skal lånes

Når der bygges nyt hus er det ofte en af de største investeringer som man gør i sit liv. Fokus er ofte rette mod selve huset og ikke mod den mere ”kedelige” økonomiske del.

Mange mennesker bryder sig ikke om at låne penge, og få hele sin privatøkonomi endevendt og  gennemgået, alt for ofte er det at låne penge bare noget som skal overstås. Det er da heller ikke rart at stå med hatten i hånden og bede om et lån. Men tænk altid på at långiveren lever af det, og som regel er långiveren meget ivrig for at låne penge ud. 

Det er vigtigt at gøre sig klart at den finansielle fase af et byggeprojekt er en meget vigtig del, og at den ofte koster 5-10 % af hele projektet, det er altså uhyggeligt dyrt at låne penge. Med renters rente over 30 år bliver disse udgifter astronomiske. Det er derfor vigtigt af være rigtigt godt forberedt til mødet med långiveren.

Mange låner penge hos långiver x fordi det har de altid gjort og det er så ”hyggeligt”, men det skader ikke at forhøre sig flere steder. Et byggeri i licitation sendes heller ikke kun til en entreprenør.

Långiver har ofte tendens til at bagatellisere de finansielle omkostninger, eller  henviser til at det er staten der er skyld i største parten af udgifterne. Det kan rent faktisk være svært at få de helt konkrete tal frem, men det er meget vigtigt. Långiveren vil ofte omtale lånet som en månedlig ydelse, eller som et provenu, hvilket er de penge man rent faktisk får i hånden og kan bruge til byggeriet. Gældens hovedstol, som er hele lånet inkl. Omkostninger, kurstab m. m  omtales ikke så meget, men det er den der betales renter og afdrag af i optil 30 år. 

Man kan henvende sig til forskellige långivere, som var det en mindre licitation med sin låne/byggesag og dermed får deres individuelle tilbud. Måske er nogle billigere fordi de gerne vil erhverve en ny kunde, eller måske kan en långiver tilbyde både bank, realkredit, forsikring under et og dermed fremkomme med er suverænt tilbud. Der er ingen, som kan hindre bygherrer i at skifte bank eller forsikring når projektet er afsluttet. Det gælder om at få de bedste priser og betingelser, og som afsnittet -> omkostninger beskriver drejer det sig om rigtigt mange penge.  

Det er klart at långiveren tager sig betalt for sin ydelse og kvalitetsrådgivning koster, men det er stadig vigtigt at få alle udgifter belyst og det er da ikke udelukket at forsøge at forhandle med långiveren. Det er samtidigt vigtigt at få en advokat til at vurdere lånetilbudet, det skader ikke at få en udenforstående til at se på sagen. 

Hele finansieringen drejer sig også om sikkerhed, og om så tidligt som muligt at kende de faktiske udgifter. Man vælger ofte at kurssikre finansieringen, det sker normalt senest på det tidspunkt, hvor der indgås bindende aftaler om byggeriet.  Kurssikringen er vigtig da renter og vilkår kan ændre sig dramatisk over en periode på 4-7 måneder. Det koster en del penge at kurssikre, men er ofte nødvendigt og indregnes som en naturlig del af byggeomkostningerne.

Når långiveren er valgt, udstedes normalt en låne garanti, således at man kan bevise at finansieringen kan bringes på plads. Læs mere omkring de forskellige måder at lave finansiering på under -> Lån Typer

Før der tages kontakt til långiveren kan man lige så godt klargøre de papirer som långiveren efterspørger, samt lave et godt budget. Långivere efterspørger normalt følgende dokumenter:

  - Beskrivelse af projektet
  - Budget for projektet
  - Nuværende bank forretninger
  - Nuværende realkreditlån
  - Nuværende forsikringer
  - Nuværende pension
  - Personlig årsopgørelse fra Told og Skat 2-3 år tilbage
  - Lønsedler for de sidste 3 måneder
  - Andre aktiver og/eller passiver såsom bil, sommerhus m. m

Følgende kan danne grundlag for et budget -> budget.xls   

 




 
 
  © 2003: Design by Frank Nolting.